Profil, hvem er Mikael Lassen ?

Mikael Lassen er født d 12.12.56. Alt herefter er formet af tid og sted.
 

Noget er overvejet og planlagt. Noget er tilfældigt og uovervejet. Noget har været, og er godt. Noget er mindre godt. Tiden der er gået kan ikke ændres, så den lever jeg med på godt og ondt.

Min mor og far sørgede for en god og tryg opvækst for mig og mine 2 søskende i et godt socialdemokratisk hjem. Mit eget politiske standpunkt er også på venstrefløjen.

Jeg er uddannet kleinsmed og landmand. Det passer mig bedst, når der er sammenhæng mellem teori og praksis. Og mine hænder er godt skruet på og sammen med min omhyggelighed kommer det hele mig til gavn i de job jeg vælger besidde, og også i de projekter på hjemmefronten, som jeg kaster mig ud i.

Har et ægteskab bag mig, der gav mig to døtre, Cecilie og Marie, nu 22 og 21 år. Tid er gået og er nu samboende i nyt hus med Pia. Dejligt igen at være en del af et par.

Outdoor er sagen for mig og jeg nyder at mærke naturen, den friske luft og årstidernes skiften. Jeg satte min motorcykel om til en racercykel. Et godt og miljørigtigt skift. Og meget hyggeligere. Derudover løber jeg, så ofte jeg kan i min fritid.

Indenfor de sidste syv - otte år er jeg blevet løber. Løber med stort "L". Efter 30 år som ryger er jeg konverteret til løber for resten af livet. Marathon er blevet min favoritdiciplin og jeg er nærmest blevet afhængig af marathonløb.

Jeg er stor Beatles-fan

Musik holder jeg meget af. Og Beatles er bedst, ......så er det sagt...!

I nuet er jeg livsnyder med de midler, jeg nu har til rådighed. Gennem det er mit mål at undgå at ende som en sur gammel mand.

Læs mere om min interesse for løb og andre fritidsaktiviteter.

 
Ahh....der står mine løbesko. Utroligt hvad et par sko kan udrette. I mit tilfælde har de forandret mit liv, - lige på det tidspunkt hvor livet var lidt tungt.
Mikael Lassen | 6200 Åbenrå - Danmark | Tlf.: 30514691