Det er stort. Det er større. Det er størst. Det er CHICAGO MARATHON der er tale om!!!

Arrrr, ka' det nu passe. Sådan har jeg hørt og tænkt når snakken har gået om et af de tre store marathon i USA. Nu har jeg så selv deltaget i Chicago Marathon, og må så også konstatere at det er stort.

Og det er stort på alle planer:

• Et mægtigt set-up
• En mega stor oplevelse bare at komme til Chicago
• Endnu større er det at stå startboksen, sammen med over 40.000 løbere, og vente på startskudet
• Helt vildt når løbet går i gang.
• Man (jeg) bliver rørt. Hårene rejser sig på armene.
• Et menneskehav sættes i bevægelse. Det er meget bevægende.
• Tæt på at fælde en tåre.
• Helt afgjort min største løbeoplevelse til dato.

Løbet er i gang. Jeg er nu 50 meter fra startlinien. Klokken er halv otte og solen er godt på vej op. Det tegner til at blive ganske varmt.

Startlinien er passeret og allerede her den første oplevelse af, at det er stort i USA. Der er masser af plads, løbet er i fuld fart og der er et godt flow. Ingen pladsproblemer. Det er bare fedt. GO FOR IT !

Det er et fantastisk syn at se de mange løbere, både foran og bagved. Alle i deres farvestrålende løbetøj. Opsatte og glade. Det er sku smukt. De første kilometer opdager man slet ikke. De forsvinder simpelthen i alle de mange indtryk. Og ikke mindst i larmen fra publikum. Fantastisk så mange tilskuere allerede fra start. Og det bliver værre op af dagen.

Løbet er et rigtigt city løb. Ikke noget med store kedelige ringveje. De første par timer meget i centrum, og noget i skygge af skyskraberne.Det var fint. Bare med at komme derudaf, inden det blev for varmt.

Det gik godt. Ti km. på ca. 50 min , og en halvtid på ca 1:50. Det så fornuftigt ud. Egentlig lidt for hurtigt, men...........men hvad ? Ja vi kom fri af skyggen og varmen var efterhånden god. De første var begyndt at gå ind i mellem.

Jeg er jo ikke så vild med varme og følte det lidt et slag for panden. Blev enig med mig selv om at sænke tempoet og være mere omhyggelig med at få vædske nok. Jeg svedte som en hest selv om jeg ikke løb særligt hurtigt.

Her lidt efter 23 km fornemmede jeg også allerede lidt træthed. Ville ikke være ved det og slog det hen. Ved 30 km måtte jeg dog ta den ind, og indse at de sidste 12 km ville blive seje. Ville jo gerne i mål under fire timer. Men ville, først og fremmest undgå, at skulle ud i kanten og bukke under.

Husk at drikke. Men man kan også drikke for meget. Især når der er depoter for hver tre km, og det er helvedes varmt.

Vi løber igennem China-Town her ved 35 km. Det er ganske fedt. Her fornemmer man det lidt ældre USA. Ligesom det man har set i fjernsynet. Det er lidt mere øde. Lidt mere usselt, lidt mere barskt. Men tilråbene er hjertelige også her. Det er de iøvrigt hele vejen rundt.

Jeg løb i en DANMARK trøje. Og fik stor opmærksomhed på den konto. Fornemmede at danskere var vellidte i USA.

Nærmer mig mål og mængden af tilskurer bliver enorm. Tænker af og til : Så hold da kæft. Bare to min..! Varmen og larmen kan næsten stige en til hovedet.

Passerer 40 km, og ser på mit ur at jeg har under ti minutter til at nå i mål under fire timer. Det klarer jeg ikke. Er på opløbsstrækningen. 400m igen. Gir hånd til diverse medløbere. Stor fællesskabsfølelse. Det er den her oplevelse der gør det fedt at være løber!

Løber i mål i tiden 4:03:13

Efter passage af mållinien fortsætter menneskemassen bare gående fremad, ikke mange snakker.

• Vi nyder nuet
• Vi får medaljer
• Vi får vand, øl og overslag til at putte os i
• Vi kan få isterninger i poser.
• Vi kan bare være. Ingen trængsel, ingen panik.
• Masser af plads

Et fantastisk arrengement at være en del af. Jo,.....de kan noget derovre.

Efter løbet et par gode dage som turist.......og herligt samvær med selskabet fra Marathon Travel Club.